Foto: Freja Borne ©
Menno Van Dam: Vi ville overraske dem
Brøndby U19 fik en flot sejr på 3-1 mod FCN lørdag eftermiddag. Efter kampen fik 3point.dk en snak med cheftræner Menno Van Dam, som var glad for sejren, men også anerkendte at modstanderne havde skabt visse udfordringer for Brøndby:
"I starten af 1. halvleg havde vi lidt udfordringer med FCN, deres positioner og rotationer. Samtidig manglede vi noget af toppen af intensiteten i vores pres, hvilket gjorde, at FCN kunne spille sig forbi vores tre forreste og det blev hårdt for vores midtbane, hvor FCN fandt en del plads. Det var også i den periode, hvor de kommer foran med 0-1. Vi ændrede lidt i vores pres, rykkede vores kanter lidt længere ind i banen, mine spillere begyndte at bringe intensiteten tilbage i kampen og vi begyndte at spille virkelig god fodbold. Og det er ikke for at hylde os selv, men opspillet til vores straffespark til 1-1 kom direkte ud fra den plan, som vi havde lagt. Vi ville overraske FCN med vores backs i halvrummene i stedet for vores midtbanespillere og det var akkurat det vi gjorde i den situation. Vi fik derfor et straffespark og vi ved, at Escobar er så god på straffespark at det nærmest 100% var et mål. Derefter synes jeg, at vi har mange gode momenter på bolden og har god kontrol på kampen. FCN er dog også utroligt gode på bolden, det ved vi - og hvis vores pres ikke sidder så skaber de plads. Derudover havde vi også udfordringer med, at de overloadede deres højre side. Vores første pres var fint, men derefter stoppede vi - hvis du misser det første pres må du fortsætte. Det var også forskellen til 2. halvleg, hvor vi var bedre i det andet pres så vi virkelig tog fat om halsen på dem og fik lokket dem ind i vores fælder. 3-1 sejr - det gør mig til en glad træner".
Som nævnt ovenfor havde Menno Van Dam og Brøndbyholdet i ugen arbejdet med nogle taktiske justeringer, som gik ud på at bygge op med tre, anvende Lukas Larsen og Waldemar Bjergfelt på skift som "inverted fullbacks" i halvrummene på midtbanen og derfor overbefolke midtbanen. I mange situationer gjorde dette ondt på FCN. Om tankerne bag fortalte Menno Van Dam følgende:
"Nærmest hele FCNs stab er tidligere Masterclass-trænere. Og det er heller ingen hemmelighed hvordan vi gerne vil spille, så vi ville prøve at overraske dem. I forberedelserne så vi, at FCN spiller med tre i forsvaret og to meget brede wingbacks - og at de gerne vil spille bredt. I stedet for, at vi havde folk bredt, ville vi bringe vores spillere ind centralt, hvor vi kunne få et overtag. Vi lagde vores tre midtbanespillere langt ned i opbygningsspillet. Når Nordsjælland pressede med deres tre forreste på vores tre forsvarsspillere var Nordsjællands midtbanespillere nødt til at støde op på vores tre dybdeliggende midtbanespillere ellers ville Nartey, Danial Riaz og Malek have meget plads centralt. Og når Nordsjællands anden kæde pressede op på Nartey, Riaz og Malek lagde vi vores backs ind i halvrummene bagved sådan vi kunne finde dem i stedet for. Og vi havde nogle rigtig gode angreb som følge af dette - og det skabte vores første mål og flere chancer. Det er så fedt at lægge en plan, som hold, der virker. VI prøver at involvere spillerne rigtig meget i vores spillestil. Til hver kamp spørger jeg hvem af spillerne, der ønsker at lave en præsentation for de andre ift. hvad vi kan forvente af den kommende kamp og hvad vores taktik er. Spillerne skal involveres og de skal føle, at de kan komme med input til vores gameplan sådan at de føler planen og føler hvordan vi gerne vil spille - så bliver det mere deres egen kamp, som de tager ansvar for - og så er min rolle mere at supporte dem og motivere dem. Jeg bliver en coach i stedet for træner. Og det er fedt"
Hvis man har snakket med Menno Van Dam ved man at fælleskab og familiefølelse er ord der ofte går igen. Og netop på de parametre leverede Brøndbys spillere til UG - men efter kampen var det ikke kun spillerne, der fik ros, men også staben, som tog over, da Menno selv fik rødt kort:
"Jeg snakker meget om "fællesskabet". Og det viser drengene i dag. Vores pres virkede måske ikke altid lige godt, men spillerne stod sammen og forsøgte at finde løsninger sammen. Det var virkelig en professionel indsats. Malek (Bakhit) var et godt eksempel på det - hvordan han hele tiden forsøgte at lede gruppen fra sin position på midtbanen. Ligesom også Philip (Søndergaard) og Adam (Clardige) bragte så meget kvalitet i vores forsvar, Waldemar (Bjergfelt) vandt så mange 1:1 dueller, Lukas (Larsen) spillede virkelig godt på trods af et dumt andet gult kort, vi ved at Danial (Riaz) er god på bolden, Malek er god på bolden og Noah (Nartey) er god på bolden, så vi havde meget kvalitet i midten af banen. Der var så mange gode præstationer fra alle på hele holdet. Og vores indskiftere kom også ind og leverede en god præstation. Det var måske ikke altid med så høj intensitet, som vi plejer, men med deres spillestil ville vi også forsøge at lokke dem lidt i vores opbygningsspil. Og det kan godt se lidt langsomt ud, men når vi så har lokket dem og spillet forbi deres første pres var vi gode til at accelere spillet - og så gik det hurtigt. Inden sæsonen snakkede vi meget om at vi skal sætte en støre ære i et forsvare vores mål ved at blokere modstandernes afslutninger - og det så vi i dag. Vi blokerede så mange afslutninger, og spillerne jublede når de gjorde det, vores backtracking var god. Jeg er en stolt træner - og så spillede vi med tre U17-spillere i Philip (Søndergaard) Esco og Danial (Riaz) - det kan Brøndby være stolte over. Og hør - jeg fik et rødt kort, men jeg sagde ikke noget forkert til dommeren. Lukas fik et dumt rødt kort, så jeg tog fingeren op til tindingen for at vise, at dem var dumt. Og det var så et rødt kort, men hvis jeg ser hvordan min stab tog over for mig gør det mig også stolt. Det viser for mig, at vi ikke kun er et fællesskab på banen, men også uden for banen. Jeg har kun komplimenter til min stab"
Netop de røde kort er begyndt at blive lidt et tema efter at Brøndby U19 - inklusive det røde kort til Menno - nu har fået fem røde kort i fem kampe. Menno Van Dam erkender, at det ikk er godt:
"Jeg ved, at det ikke er godt (med så mange røde kort, red). Jeg føler også, at det er ved at blive et samtaleemne og det er fair nok, men de røde kort er meget forskellige. Nogle har været dumme, mens andre ikke har været røde kort. De to røde kort, som Tobias Landstrøm har fået har været hårde. Dagens røde kort, kan gøre mig lidt sur da Lukas (Larsen) er min anfører, han er landsholdsspiller, han er i så god form og i omklædningsrummet og på træningsbanen er han normalt et eksempel for alle. Han skal dog holde sig ude af den situation, men det der gør mig lidt sur er, at en FCN-spiller bare sparker til Noah (Nartey) uden bolden er i nærheden. Det er et rødt kort i Holland. Så de sparker en af vores spillere ned, men vi ender med et rødt kort, men selvfølgelig skal Lukas holde sig ude af den situation, når han har et gult kort"
Afslutningsvist var der store roser til U17-spilleren, Danial Riaz, som er inde i en enormt flot udvikling og netop igen er blevet udtaget til U17-landsholdet. Riaz spillede en flot kamp på den centrale midtbane mod et af det stærske hold i U17-ligaen.
"I går sagde jeg, at hvis Vraa ikke kunne spille i dag så ville jeg have Danial op på U19. Du kan stole på Danial. Han har de færdigheder, som dette hold behøver. I presset, men også på bolden. Og i dag viser han sine kvaliteter, hvorfor han igen netop er blevet udtaget til ungdomslandsholdet og hvorfor han er en topprofil i U17-ligaen. Jeg var meget glad for hans præstation. Og det var også fedt efter kampen, da jeg spurgte spillerne i omklædningsrummet hvem der var Man of the match og Noah Nartey straks råbte, at det var Danial Riaz. Det viser også, at gruppen sætter pris på hans kvaliteter. Godt job af Kynde og Piltoft på U17 og fedt for Danial"

Deltag i diskussionen