Noah Nartey
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Nyhedsanalyse: U19-landsholdet til EM, om hvem der skal med og hvem der bliver hjemme

 
Torsdag aften annoncerede Brøndby at Oscar Schwartau og Ludwig Vraa skulle med U19-landsholdet til EM, mens klubben holdt Noah Nartey og Clement Bischoff hjemme. Få perspektiv og analyse på den nyhed nedenfor.

    • Noah Nartey
    • Kasper Pedersbæk
      11. juli 2024 - Klokken 23:46
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    11. juli 2024 - Klokken 23:46

Fra den 15-28 juli afholdes der U19-EM i Nordirland, hvor Danmark er i gruppe med Spanien, Frankrig og Tyrkiet. En turnering, der falder lige oven i for Brøndbys vedkommende, både de første kampe i Superligaen samt europæiske kvalkampe.

Det ved vi om udtagelsen

Torsdag eftermiddag oplyste Brøndby på deres hjemmeside, at mens Oscar Schwartau og Ludwig Vrå tog afsted med landsholdet med klubbens accept, så afviste Brøndby at afgive Noah Nartey og Clement Bischoff til samme turnering med U19-landsholdet.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen oplyste til Brøndbys hjemmeside:

- Deres (Schwartau og Vraa) præstationer til U19 EM-turneringen kan ikke kun gavne dem individuelt, men også bringe værdifuld erfaring tilbage til klubben.

Om at holde Nartey og Bischoff hjemme lød det:

- ...Bischoff og Nartey skal blive hjemme i vores Superliga-trup. Med Superligaen og vores europæiske kampe lige rundt om hjørnet, kan vi ikke lade alle fire deltage til U19 EM [...] de er begge klar til at fokusere på de kommende udfordringer i Superligaen og vores europæiske kampe, hvor de uden tvivl vil være vigtige for os.

Aktualitet hindrer udtagelse og hvad det siger om Schwartau og Vraas situation

At Brøndby holder på Noah Nartey og Clement Bischoff er et, som der også meldes ud, klart signal til, at de indgår som aktuelle aktiver til spilletid. Begge spillere startede mod Sparta Prag, og begge spillere kan respektivt agere på en plads, hvor der er manglende dækning i tilfælde af deres fravær til en slutrunde.

Clement Bischoff er et reelt alternativt til Divkovic som venstrewingback, og kan på stående fod sagtens gøre sig forhåbninger om at udgøre en reel konkurrent til kroaten, ligesom der ikke er den oplagte afløser i truppen udover en aldrende (og skadet?) Kevin Mensah samt en Cappis, der hænger i et limbo. Greb chancen flot mod Sparta Prag, og viste at behovet for en aflastning til Divkovic findes internt.

Noah Narteys tid kan meget vel være kommet i Brøndby. At holde ham hjemme er et klart signal om at han kan gøre sig på midtbanen for Brøndby. Netop centralt mangler Brøndby nogle løsninger set i perspektivet af sidste sæson, hvor hverken Radosevic eller Greve viste sig som nøglen på midtbanen ved siden af Wass - og med en Kowalczyk der er røget nok et hak dybere ned i hakkeordenen (og med lange udsigter til regelmæssig spilletid som det ser ud pt.). At Nartey forbliver hos Brøndby fortæller os, at han regnes for at være ganske tæt på (fast)spilletid (og helt oplagt også får det i den kommende periode). Et klart signal om aktualitet i førsteholdstruppen!

Ludwig Vraa har langt til spilletid, hvorfor der er ræsonnement i at lade ham tage afsted. Bagkæden er fasttømret, og perspektivet til at være aktuel er noget længere for Vraa. At tillade ham at tage afsted vil ikke stjæle minutter fra ham i klubben, men vil tværtimod tillade ham at få kamptræning og potentielt set blive matchet med en række stærke talenter.

At Oscar Schwartau får tilladelse til at tage med U19-landsholdet skal givetvis ses i lyset af den konkurrencesituation han står midt i. Ikke at der mangler et langsigtet perspektiv (hvis han kan se sig selv fortsætte i klubben efter næste sommers kontraktudløb), men Omoijuanfo, Bundgaard, Kvistgaarden og Suzuki står med disse beslutninger faktuelt foran Schwartau i skrivende stund.

Hvor perspektivet for spilletid på den mellemlange bane også er svær for Ludwig Vraa, så behøves tilfældet dog ikke være det samme for Schwartau, der dog helt kortsigtet godt kan sendes afsted med U19-landsholdet til EM-slutrunden. Men som på mellemlangt sigte ikke bør dømmes ude endnu, slet ikke hvis der sker nogle bevægelser i truppen generelt i den afsluttende del af transfervinduet.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jeg synes, vi kan læse, at flere klubber holder deres profiler hjemme. Det er ærgerligt, for alt andet lige forringer det sandsynligvis muligheden for, at en Schwartau, til eksempel, brænder banen af til U19 EM, så vi kan få lidt håndører for ham, inden han løber ud ad bagdøren til sommer.
    Herudover bliver det interessant at følge, hvor mange minutter Nartey og Bischoff så får i Brøndbytrøjen, imens U19 EM står på. Alt andet lige fungerer CV's udtalelser her som en presbold på Jesper Sørensen ift. at bringe de unge drenge på banen - det stinker ikke ligefrem af transfers galore denne sommer. Alternativt, og det tør jeg næsten ikke tænke, så agerer CV her ud fra et eget ønske om at købe sig selv tid i sommervinduets første uger. - det håber jeg ikke er tilfældet! Skulle der komme et bud på Radosevic og/eller Greve mens U19 EM står på, så skal det selvfølgelig kunne håndteres med og uden Nartey i folden i et par uger.
    Jeg havde utvivlsomt givet alle fire løbepas til U19 EM med tanke på, hvor lidt de spiller for os, men jeg kan blive klogere. Det kan jo være, Nartey og Bischoff reelt set har spillet sig så tæt på start-elleve, at beslutningen giver mening.
     
    • Kramer
    • Kramer
      Betalende bruger
        12. juli 2024   

    • @andreasgh Kunne ikke være mere uenig. At vi får en god start på superligaen, for en gang skyld, og har alle pladser dækket ind til Europa, vægter højere end et underprofileret U19 EM. Det eneste vi risikerer til det EM, er at få et bud på 10millioner for en MC spiller, som vi forhåbentlig sælger for langt mere om nogle år.

      Vedrørende transfervinduet, så synes jeg, at det i år giver lidt mere mening ikke at være for hurtig på aftrækkeren. Vi har holdt fast på hele holdet op til sæsonstart, som burde være nok til det start program vi har fået i ligaen, samt at vores første Europakamp ser overkommelig ud. Bliver der solgt profiler, så skal vi selvfølgelig handle. Men vi står med en slagkraftig trup lige nu, som også må formodes at have forbedret sig, udover at spillere som Nartey og Bischoff presser på.

      Ud fra det, så giver det mening ikke at forhaste sig i vores indkøb, hvor chancen for at lande et par spændende navne, nok er større i sidste halvdel af vinduet. Og så er jeg glad for, at OS får lov til at spille EM. Forhåbentlig får han en positiv oplevelse og kommer tilbage med pågåmod. Ellers bliver han overhalet af andre.
      5 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @andreasgh jeg vil være dybt forundret hvis at det er CV der har valgt at Vraa og Schwartau kan tage med, mens Nartey og Bischoff skal blive hjemme.
      Det giver vel mere mening at det er Jesper Sørensen der har sagt at Nartey og Bischoff er med på holdet/tæt på at sku spille, mens at Schwartau og Vraa er noget længere fra spilletiden og at det derfor vil give mening at de tager med til U-19 EM.
      5 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder