Sebastian Sebulonsen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Nyhedsanalyse: Viking spurgte på Sebulonsen og fik nej

 
Et norsk dagblad skrev sent tirsdag om interesse fra Viking Stavanger for Brøndbys Sebastian Sebulonsen, her er perspektiv og analyse af nyheden.

    • Sebastian Sebulonsen
    • Kasper Pedersbæk
      3. april 2024 - Klokken 12:31
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    3. april 2024 - Klokken 12:31

Her er hvad der skrives:

Baggrunden for henvendelsen skal ses i lyset af Sebulonsens begrænsede spilletid i Brøndby, hvor minutterne er få, især efter Vanlerberghe er klar efter skade og Klaiber igen kan spilles på sin vante højre wingback. Selvsamme plads som Sebulonsen bejler til.

Spillestilen praktiseret giver Klaiber bedre forudsætninger for at give Brøndby det de har behov for fra wingbacken end Sebulonsen umiddelbart byder. For hvor Sebulonsen er powerspilleren, der pisker op og ned langs flanken og tilbyder de lange aggressive løb (især uden bold), så er Klaiber den boldfaste og teknisk suveræne pasningsspiller, der kan være med til at udvikle spillet frem i banen. Ligesom han også kan træde ind horisontalt i banen og agere opspilsstation.

Sammenligningen af performancedata mellem de to forklarer forskellen:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Perspektivet for Sebulonsen i Brøndby er ikke fremragende hvad angår spilletid. Udsigterne resten af 2023/24 sæsonen er begrænsede, når Klaiber er klar og fit, så spiller hollænderen.

Men det betød ikke at Brøndby accepterede tilbuddet fra Viking Stavanger på en lejeaftale. For Brøndby handler det om, trods Klaiber som det klare førstevalg, at holde en kompetetiv backup klar i skyggerne. Uden Sebulonsen var det Kevin Mensah, der stod som førstereserve bag Klaiber. Et valg Brøndby åbenlyst ikke ønsker skal være løsningen.

For Brøndby handler det givetvis om at ramme sommerpausen, og derfra tage en oprydning i periferispillerne i truppen og eventuelt gøre plads til en reel konkurrent til Klaiber i truppen (hvilket kan åbne for Sebulonsen forlader klubben til sommer sammen med Kevin Mensah - medmindre han går kontrakten ud, udløb til nytår).

Så nok er Sebulonsen langt fra at blive førstevalg på pladsen som højrewingback, men rationalet for Brøndby var at have ham klar i skyggen, såfremt Klaiber ramte karantæne og/eller skade. Til sommer kan snakken være en anden og Sebulonsen forlade klubben.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      3. april 2024   

  • Don’t rock the boat!

  • Ja, han skal ingen steder. Så længe alternativerne ikke er bedre er det for risikabelt at lade ham smutte i mesterskabsspillet. Synes egentlig han er god nok som backup for Klaiber, men hvis yngre kræfter er ved at være klar i MC så kan han gost smutte til sommer, så Klaiber kan få en ny under vingerne med større potentiale.
    1 enig

  • Ok trupspiller
    1 enig

---

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
    Top enige
      3. april 2024   

  • Da jeg så det solo mål SebSeb lavede i pre-season, tænkte jeg nu kommer han, nu får han endeligt sit gennembrud i Brøndby...

    Men desværre ligner han ikke en spiller til Brøndby, det virker som en mental barriere der gør han ikke udfolder sig helt, han virker lidt -lost- når han spiller, ikke helt indforstået med de taktiske aftaler, og spiller med håndbremsen trukket!

    Han har ellers hele den fysiske pakke, men vi må lede videre efter bedre gardering/konkurrence til Klaiber..
    2 enige

  • Selvom Mensah ikke er hvad han har været (hvilket aldrig har været ret meget), så foretrækker jeg ham alligevel som Klaiber back up frem for Seb indtil sommer. Seb har aldrig spillet en gennemført rigtig god kamp for os, hvor man bare tænkte, hold da op ham der er spændende. Både fodboldmæssigt og taktisk har han ikke niveauet, hvilket han med tydelighed demonstrerede i de første kampe her i foråret. Ham og Heggheim skal hjem til sommer, derom bør der ikke herske tvivl. De fortjener at spille fast et sted, hvor evnerne rækker.

  • Kan det ikke handle om at man hellere vil sælge Sebulonsen frem for at leje ham ud?
    1 enig

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder