Foto: Freja Borne ©
Telenor leverer nu endnu bedre netværk på Brøndby Stadion
Endelig mandag. Endelig kampdag! Du kender det godt. Du er til kamp og i pausen skal du bruge lynhurtigt 5G-internet til at scrolle, læse nyheder på 3point.dk og se hvad dine medfans skriver om kampen på de sociale medier.
Nu har Telenor gjort netværket endnu stærkere og hurtigere ved at forbedre netværket på Brøndby Stadion, fortæller Jesper Mølbak, der er netværkschef i Telenor.
- Ligesom der kan være trafikkø på motorvejen på vej til kampen, oplever vi også trafikkø på netværket, når så mange mennesker samles og har samme behov for at bruge netværket på samme tid. Og det er selvfølgelig dødirriterende, hvis fansene står og venter på at uploade eller downloade, siger Jesper Mølbak.
Den irritation har Telenor nu taget fat på ved at installere en masse nyt 5G udstyr, som kan afvikle store datamængder fra de mange fans.
Til hverdag er der ikke behov for de helt brede motorveje i netværket, men når op mod 28.000 tilhængere samles til fodbold, vil der naturligt opstå pres på netværket.
- Vi har nogle helt klare indikationer på fansenes adfærd, når der er kampe på stadion. Vi kan tydeligt se, at der foretages en del opkald op til kampstart – formentlig fordi man skal mødes et bestemt sted inden kampen – og i pausen ser vi det store spring til upload, fx fordi fansene vil dele billeder og videoer af venner og stemningen på sociale medier eller med vennerne derhjemme. Alt det giver vi nu de optimale betingelser for, gennem de forbedringer vi har lavet på Brøndby Stadion, afslutter Jesper Mølbak fra Telenor.
Aftenens kamp mellem Brøndby IF og Lyngby BK sparkes i gang klokken 19.00 på Brøndby Stadion.

Deltag i diskussionen
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
3. marts 2025