Foto: Teis Markfoged ©
Trist nyt: Ingen Brøndby-fans til udekampen i Prag
Der er rigtig mange Brøndby-fans, som har gået og glædet sig til den 9. december. Der skal Brøndby IF spille sidste gruppekamp i Europa League på udebane mod Sparta Prag - og der er videre avancement i Europa Conference League på spil.
Men desværre viser coronaen igen sit grimme ansigt og smitten er blusset voldsomt op i bl.a. Tjekkiet, hvorfor landet har indført en række nye restriktioner. Heriblandt at der maksimalt må være 1.000 tilskuere til sportsbegivenheder. Derfor bliver udekampen mod Sparta Prag uden Brøndby-fans.
- Dette har betydet, at antallet af billetter til rådighed for Brøndby IF er blevet reduceret til et meget lavt antal. Efter dialog med Sparta Prag og Brøndby IF’s organiserede fans er det derfor besluttet, at der til kampen ikke vil blive solgt billetter til Brøndby-fans. Personer som har købt en billetvoucher til kampen, vil modtage en fuld refusion af de indbetalte penge. Pengene vil blive udbetalt fra Billetto inden for de næste par uger, skriver Brøndby IF på sin hjemmeside.
Brøndby IF kan med en sejr i Prag sikre sig tredjepladsen i Europa League-gruppen og dermed booke billet til Conference League i foråret. Sparta Prag kan nøjes med uafgjort.

Deltag i diskussionen
Mik 30. november 2021
Vild med BIF 30. november 2021
deebee 30. november 2021
---
Mik 30. november 2021
Nu spiller de med Max 1000 tilskuere, hvis det er med ledelse og sponsorer, så kan de ikke fylde det store. Vi taler jo ikke om det er Brøndby fans for de skulle nok kunne sætte en stemning med 1000 fans
Trist for de loyale fans som har taget fri fra arbejde. Men så kan de bruge pengene til når vi går videre :)
Jeg tror vi vinder den kamp har en skide god mavefornemmelse
Anton Dværg 30. november 2021