Filip Bundgaard
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/21-landshold: Knap 20 minutter til Bundgaard i heldig dansk remis

 
Brøndby IF's offensivspiller Filip Bundgaard blev skiftet ind til de sidste knap 20 minutter, da Danmark og Norge spillede 3-3 i en U/21-landskamp.

    • Filip Bundgaard
    • Steen Sørensen
      6. juni 2024 - Klokken 20:49
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    6. juni 2024 - Klokken 20:49

I disse dage er Brøndby IF's offensivspiller Filip Bundgaard på træningslejr med det danske U/21-landshold i sydspanske Marbella. Torsdag aften bød programmet på en venskabskamp mod Norges ditto.

Bundgaard startede på bænken, men blev skiftet ind efter 76 minutters spil, og med dommerens tillægstid blev det til 18 minutter på banen. I sin første aktion kom Brøndby-spilleren frem til en afslutning, som dog blev blokeret.

Mere blev det ikke til i en kamp, som nordmændene dominerede, og Danmark har gund til at føle sig heldige med de 3-3, som kampen endte. Med to scoringer og en assist blev William Osula - holdkammerat med Anis Ben Slimane i Sheffield United - danskernes store profil.

KAMPEN I TAL:

Danmark U/21 - Norge U/21, 3-3 (2-1)

03. minut: 0-1; Bryan Fiabema (Real Sociedad)
22. minut: 1-1; William Osula
26. minut: 2-1; William Osula
62. minut: 2-2; Sivert Mannsverk (AFC Ajax)
77. minut: Filip Bundgaard IND / Mads Hansen (FCN) UD
78. minut: 2-3; Joel Mugisha (BSC Young Boys)
80. minut: 3-3; Isak Jensen (Viborg FF)

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder