Fans Sydsiden
Foto: Privat ©
NYHED

Analyse: Brøndbys europæiske exit, fejl og manglende bredde kostede dyrt

 
Brøndby leverede solide taktiske præstationer, men manglende bredde og rutine kostede dem avancement i Europa mod Legia Warszawa. Trods dominans i spillet manglede de afgørende værktøjer fra bænken og blev straffet for defensive fejl fra både unge og rutinerede spillere. Det mislykkede europæiske eventyr kan spores tilbage til manglende justeringer i tidligere transfervinduer.

    • Fans Sydsiden
    • Kasper Pedersbæk
      18. august 2024 - Klokken 09:10
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    18. august 2024 - Klokken 09:10

Brøndbys tur ud i Europa sluttede før den rigtig var begyndt. Et dobbeltopgør mod Legia Warszawa blev endestationen.

Hvad lærte de fire europæiske kampe os? Hvilke ting blev der noteret på blokken? Denne analyse dykker ned i den mislykkede kvalifikation til et ligaspil i Europa, og kigger på perspektiverne for Brøndby.

Destruktion og koncentration mod FK Llapi

Det hele blev afgjort i hjemmekampen. Seks mål mod et hold, der slet og ret var af en så ringe kvalitet, så de ikke bød op til dans på nogen måde. Taktisk var det med en boxmidtbane med Daniel Wass og Noah Nartey bagerst, og med Yuito Suzuki og Filip Bundgaard som 10ere.

Udekampen var ikke køn, men præget af en del reservespillere og manglende rytme på en elendig bane under varme fodbold. Mathias Greve og Josip Radosevic spillede de to 6ere, mens fronttrioen bestod af Yeboah, Schwartau og Omoijuanfo.

Brøndby burde klart have vundet kampen ud fra de skabte muligheder, men måtte nøjes med 2-2 uden det var den store katastrofe.

Med 70% og 60% boldbesiddelse dominerede Brøndby klart begge opgør og holdt presset konstant. Knap 4,5 xG blev vekslet til 8 scorede mål, mens FK Llapis knapt 0,5 xG blev mere end solidt udbyttet til 2 scoringer. Men avancementet kunne slet ikke diskuteres.

Manglende bredde og rutine gav en mavepuster mod Legia Warszawa

Brøndby skabte utvivlsomt mulighederne for avancement mod Legia Warszawa over de to kampe.

Jesper Sørensen gik med en tilgang, der gav Brøndby overhånden i størstedelen af de 2 x 90 minutter. Brøndby dominerede på bolden (ikke en halvleg under 60% boldbesiddelse) og skabte et positivt antal chancer i de to kvalifikationskampe. Jesper Sørensen holdt i hjemmekampen længe fast i Daniel Wass og Noah Nartey i det opgør, deres kompetencer på bolden var afgørende, fordi det var nøglen til at trykke Legia dybt ned på egen halvdel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men det var også en indirekte erkendelse af, at de der sad på bænken ikke var de rette til at afløse Wass’ og Narteys kompetencer.

At spille med unge urutinerede spillere kan komme med en pris; Bischoff i optakten til 1-1 mål på hjemmebane, da han buser frem og Nartey, da han i samme kamp laver en gedigen fejlaflevering, og en lille ærgerlig ting, som det frispark Bischoff begår i udekampen (der leder til udligningen på indlægget).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men ældre spillere kan levere de samme fejl: Lauritsen, der blev hentet som en profil med masser af rutine, buser frem ved Legias tredje mål, taber sin duel og åbner bagrummet i kamp 1 og videre over Sean Klaiber, der i kamp 2 i Polen kommer på den helt gale side af sin direkte modstander på indlægget til 1-1. Ligesom det kan diskuteres, hvorfor Brøndbys linje dropper helt ned på kanten af det lille felt (og Kvistgaarden helt ind i det!) før frisparket er taget, og giver Legia muligheden for at angribe dybt ned i feltet på dødbolden (bemærk i øvrigt hvordan både Jacob Rasmussen, Sebulonsen og Lauritsen i situationen har helt styr på deres markeringer og screener dem væk fra målet).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

En skade til Vallys var naturligvis umuligt at forudse. Men det placerede situationen i truppen som i fremkaldervæske: sårbarheden centralt på midtbanen.

Der manglede bredde på bænken. Ikke fordi det 1:1 kan udledes til at en transfer af en spiller eller to partout havde givet videre avancement. Men det kom med en konsekvens, at Jesper Sørensen manglede potentielt afgørende værktøjer fra bænken.

Josip Radosevic havde ikke spillet fra start i Polen, hvis alternativerne havde været der målrettet den grundlæggende spillestil i Brøndby. Radosevics rolle som bred 8'er var en tilpasning, der fik det bedste ud af en udfordrende situation, hvor Vallys' fravær efterlod midtbanen sårbar.

I forreste række sidder Ohio Omoijuanfo fast i en offensiv sump, og begrænset udvalget af spidsangribere. For når Mathias Kvistgaarden før tør for kræfter mod Legia, satte det i relief, at Brøndby på bænken manglede et reelt alternativ. For både Yuito Suzuki og Filip Bundgaard har deres bedste kompetencer i at arbejde ned i banen end i længderetningen.

Brøndby skabte 3,34 xG over de to opgør mod Legia og konverterede det til 3 mål, men måtte også se en hård skæbne imod med 2,39 xG vekslet til 4 indkasserede mål.

En forfejlet kvalifikation til Europa

Nok gav Brøndby sig selv muligheden for at avancere fra kvalifikationskampene mod Legia Warszawa, men de tog den ikke. Nederlaget kan ikke tilskrives én enkelt faktor, men er summen af flere afgørende elementer som beskrevet.

Den taktiske tilgang var solid og fungerede samlet set, selvom det æstetiske udtryk kan være subjektivt.

Det var ikke et spørsmål om manglende tilgange i spillertruppen i indeværende transfervindue (det ville være en ultrakort introduktion til trup- og spillestil). Det var et spørgsmål om justeringer, der ideelt skulle være foretaget i tidligere transfervinduer. Truppen var i det store hele bygget til succes, men manglede de sidste afgørende elementer for at sikre europæisk avancement.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   18. august 2024   

  • Tja det er muligt at manglende bredde og fejl kostede, men at holdet, JS og resten af klubben bare ikke er big game players står lysende klart, hver gang det gælder falder man igennem med et brag, gentagende under præstationer hele vejen rundt er fakta, dybt dybt skuffende, hvor jeg håber man i klubben har en grundig evaluering, desværre har vi mange gange set at man i Brøndby bare fortsætter uden at lære noget, det tror jeg også sker denne gang, for vi ser det samme udspille sig gang på gang uden at tingene bliver bedre.
    2 enige · 1 god kommentar

  • mimor1
  • mimor1   18. august 2024   

  • Ny træner tak og en fysisk træner
    Jacob Rasmussen sagde det så rigtigt i et interview
    Hvis man på dette niveau og som professionel fodboldspiller ikke kan spille 2 kampe på en uge, så er man det forkerte sted. Kunne ikke være mere enig
    Det drejer sig om 4 uger
    Men alligevel skiftes der rundt konstant. Det kan kun skyldes elendigt trænerarbejde
    4 enige · 2 god kommentar

  • Pirmin
  • Pirmin   18. august 2024   

  • Pedersbæk Ligesom fandebatten bagefter, så fokuseres der på de spillere der lavede individuelle fejl, men da Alves er lidt ekstra populær/beskyttet, så nævnes han ikke ifm med Legias første mål, hvor hans direkte modspiller kan sætte indersiden på et indlæg dybt inde i feltet. En stor fejl der er noget nemmere at undgå, end den eksempelvis Lauritsen laver. Jeg er enig i gennemgangen af de andres fejl, men undrer mig over at Alves beskyttes sådan. Jeg er stor fan af Alves, og glæder mig til han er tilbage på sit gamle niveau - som vi må forvente tager noget tid.
    I øvrigt et taktisk flot stykke arbejde af JS. Sjældent har vi været så overbevisende over 2 kampe mod en god europæisk modstander.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Pirmin

      Legia var pivringe og en kæmpe fadæse vi ikke sendte de uduelige polakker ud på røv og albuer.

      Js RAUS!
      5 enige · 3 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

---

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      18. august 2024   

  • Enig i det meste, men ikke i vurderingen af at tilgang af en erfaren midtbanespiller eller angriber ikke ville have været udslagsgivende ift Legia kampene.

    Delay er gået direkte ind i startopstillingen hos FCK og Zanka gjorde det samme hos Anderlecht. Hvorfor skulle den slags ikke være muligt hos Brøndby?
    1 enig
     
    • Pirmin
    • Pirmin   18. august 2024   

    • @del Piero Delaney havde vel ikke indflydelse på, de gik videre, ligesom han er skadet. Mener egentlig det understreger, hvor stor risiko der er ved at handle ind kortsigtet. Kan man få den samme spiller i starten af vinduet som man kan i slutningen, så er jeg enig, men du tænker vel ikke det er et princip at klubben/CV ikke vil købe spillere tidligt? De starter jo forløbet og henvendelserne til de spillere de vil have før vinduet. Det er nok ikke sådan at spilleren accepterer tidligt i vinduet og så siger vi, “vi har en aftale, men det bliver først sidst i august..”

    Se 2 flere kommentarer

  • @Kasper Pedersbæk du får slet ikke beskrevet at der i Polen stod 1-1 i pausen. Ja en mavepuster lige inden pausefløjtet. Men vi havde en hel halvleg til at score et enkelt mål og tvinge kampen i forlængelse. Men spillernes motivation i 2. halvleg var kritisabel og den mentale coaching mangelfuld. Hvorfor gå i stå efter stor dominans i 1. halvleg? Det er en problemstilling og et fokus der bør kunne rettes mod trænerteamet. Især når vi har set så dårlig fodbold i 2. halvleg i så mange kampe efterhånden.
    4 enige · 2 god kommentar

  • Synes kritikken af Jesper Sørensen og CV, er blevet meget skinger.

    Jeg vil starte med at sige, jeg har heller ikke været overbevist af Jesper Sørensen. Men man bliver nødt til at kigge på, hvor Brøndby kommer fra. Og alle dem, der siger, de mangler en plan. DE har en plan, og de de har truffet et valg. Og dette valg er, de vil spille med mere boldbesiddelse- og dominere.

    Under Niels Frederiksen var det en meget direkte stil, med et udgangspunkt i et godt forsvar. På den lange bane, er det utroligt svært at være et tophold med denne stil.

    Siden 22/23 sæsonen er det solgt 21 spillere. Man kan ikke bare ændre spillestil på 1 sæson. Kig rundt omkring i Europa, når andre klubber forsøger det samme. Vil bruge Liverpool som et godt eks. Det tog et par sæsoner. Så ja, vi har ikke bredden. Men på 1,5 sæson, har vi fået en del spillere, der passer til. Og der mangler ikke mange udskiftninger i truppen, før vi er i mål.

    Spillere som Greve, Rado, Ohi. De er ikke altid lette, bare at skippe afsted. De har alle en fin kontrakt, og kommer næppe til en klub på samme hylde.

    Man skal nemlig først skille sig af, med de spillere, der ikke passer til stilen. Og begynde at rekruttere efter nye spillere. Det gør man ikke bare over natten

    Jeg kan sagtens forstå klubben og CV holder fast. NÆSTEN ALLE Brøndby fans har skreget efter, at vi skal bygge en stil op, og tænke langsigtet. ER DET ikke det, vi gør nu!?

    Så vi har en plan, og vi eksekvere på den plan.

    Man kan selvfølgelig godt sætte spørgsmålstegn ved Jesper Sørensen rolle. Men det er fuldstændig tåbeligt, hvis vi skal skifte stil igen.

    Ps. Dette er ikke rettet mod Kasper analyse, overhovedet ikke. Men til alle de kommentarer, det handler om, ledelsen skal vågne op osv.
    11 enige · 11 god kommentar
     
    • @Ville bliv vild ! Hvilken plan har vi ? Er det Brøndbys plan omkring spillestil eller er det Jesper Sørensens plan? Tror desværre det er Jesper Sørensens plan og ikke klubbens plan. Og det kan blive et problem igen ved skift af træner.
      2 enige · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • TRON
    • TRON   18. august 2024   

    • @Ville bliv vild !
      Problemet er jo at der ikke er nogen overordnet plan eller spillestil.
      Vi burde gå tilbage til strategi 6.4 straks, og sige nu er det sådan for alle hold i klubben.
      Jeg undrer mig over at GFH ikke har præsenteret et værk, der kan udskifte og overgå strategi 6.4, og i stedet er det eneste man som aktionær/fan får at vide luftige og fluffy udtryk og meningsløse begreber, men ingen substans.

      Der er umiddelbart 2 muligheder:
      1. enten vil CV ikke sætte sig fast på noget lige nu fordi fremtiden er usikker på nogle punkter (efter nyt ejerskab)
      2. eller også er der nogen som forhindrer CV i at sætte en præcis strategi (årsagen kan være mange).
      2 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Doktor D
    • Doktor D
      Betalende bruger
        18. august 2024   

    • @Ville bliv vild ! Stærkt indlæg
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Ville bliv vild ! Tak - Endelig et gennemtænkt og substantielt indlæg - et stærkt indlæg - du kommer omkring flere væsentlige problematikker og kommer med gode forklaringer på dine konklusion - jeg synes sku det holder 360 grader rundt.
      1 god kommentar

---

  • TRON
  • TRON   18. august 2024   

  • Det er helt fair at mene at truppen var for tynd til Europa, med skader in mente.
    Men Brøndbys suverænt og uden sammenligning dyreste trup nogensinde medregnet inflation burde stadig være mere end nok, og det formåede JS ikke at omsætte til succes, selvom modstanderen var ringe.
    1 enig
     
    • Kramer
    • Kramer
      Betalende bruger
        19. august 2024   

    • @TRON dyreste i forhold til hvad? Vores rivaler havde også mindre budgetter i tidligere år. I superligaen er FC klubbernes budgetter steget procentvis mere end Brøndbys, så fordi vi i dag har et dyrere hold, end vi havde for 5 år siden, betyder det ikke nødvendigvis, at vi står stærkere end andre hold.

  • Nederlaget kan ikke tilskrives én enkelt faktor, men er summen af flere afgørende elementer som beskrevet.

    Jo... Den enkelte faktor er JS og hans manglende erfaring

    Den taktiske tilgang var solid og fungerede samlet set, selvom det æstetiske udtryk kan være subjektivt.

    Det er eddermame rosenrødt sagt når vi har spillet af helvede til mod et middelmådigt polsk hold. Vores naive tilgang i hjemmekampen var ikke for køn og skabte de store personlige fejl. I udekampen startede man meget sløvt og afventende, derfor også brugen af Rado. Det havde intet med Vallys skade at gøre! Det er elendigt analyseret og bærer præg af din egen holdning. For Rado var der fordi Jesper ikke ville komme bagud mere og tænkte vi æder os roligt ind i kampen og kan gå videre med en 1-0 sejr. Så det var en defensiv ændring, der ikke var på bekostning af Vallys.

    Og så snakker vi slet ikke om den (endnu engang) elendige 2. halvleg med tvivlsomme udskiftninger.

    Den her tror jeg du skal analysere en gang mere og tage de kritiske briller på. Virker meget som du ikke kan se det 99% af os herinde kan se.

    Vi spildte en gylden mulighed for at tage næste skridt og det er primært JS skyld vi ikke ser frem mod et europæisk gruppespil.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @BrianGideon Det ville være utroværdigt, hvis jeg tilpassede min holdning efter hvad du - eller alle andre mener. Du er utilfreds fordi jeg ikke deler din holdning. Du er naturligvis velkommen til at være uenig, men det ændrer ikke på, hvad jeg skriver. Så skulle jeg skrive analysen igen, så ville den blive enslydende.

      Du skal være velkommen til at skrive og udgive dine egne analyser (kan fx. deles i debatforummet her på sitet), hvor du kan give udtryk for din holdning (og eventuelle utilfredshed med fx denne tekst, Brøndbys præstationer mv.). Ellers kan jeg også anbefale twitter (X) som en mulighed for at lufte fodboldanalyserne. For fodbold er jo heldigvis en sport, hvor det står alle frit for at tolke og analysere på begivenhederne, også dig.

      God dag.

    Se 2 flere kommentarer

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      19. august 2024   

  • Jeg synes du igen lader Jesper slippe alt for let.

    Legia Warszawa Kamp 2, skriver du der ikke var værktøjer på bænken, min klare mening når du jagter en sejr og der skal ske noget offensivt

    Så spiller man ikke med Rado på banen, du så kampen mod aab og det var markant forskel med og uden Rado.

    Hans opstilling i kamp 2 var ikke super offensivt og han burde have satset mere

    Synes du lader Jesper slippe for let, og på trods af vi spillede klart bedst, burde man have haft en Bundgaard på banen fra start i stedet for Rado.
    2 enige · 1 god kommentar

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder