Clement Bischoff
Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Analyse: Clement Bischoff – Brøndbys nye offensivkraft på wingback

 
Clement Bischoff har etableret sig som en stærk offensiv wingback for Brøndby med imponerende statistik og kreative præstationer, selvom han stadig har defensive udfordringer, der skal udvikles. På trods af hans foretrukne rolle som 10’er, passer hans spilstil og offensive evner perfekt til wingback-positionen i Brøndbys system.

    • Clement Bischoff
    • Kasper Pedersbæk
      12. september 2024 - Klokken 22:22
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    12. september 2024 - Klokken 22:22

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Det var ikke Clement Bischoff, der stod øverst på mange lister som den oplagte erstatning på venstre wingback. Men syv kampe inde i sæsonen har han sikret sig pladsen og gjort den til sin egen.

Bischoff har tilført Brøndby det, holdet har savnet fra wingbackpositionen: et markant offensivt bidrag.

Dominerende i Superligaen

Clement Bischoff dominerer Superligaens performancedata på mange væsentlige parametre. Han placerer sig helt i toppen af (wing)backer på dueller, han skaber chancer til sine medspillere (xA), han har en stor volumen af skud selv og genererer 0.20 xG pr. 90 min som wingback!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Nedenfor rangeres Clement Bischoff mod de øvrige lignende spillere i Superligaen, desto højere en percentil han rangerer i desto mere dominerende i den nævnte kategori er han.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Med et højt udgangspunkt på venstresiden, når Brøndby har bolden, spiller Bischoff reelt som en wing, ofte placeret på forreste linje.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Her kan han blive sat op i en-mod-en situationer, hvor han kan bruge sine veludviklede evner til at sætte sin direkte modstander.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvilket også har udmærket sig i den store volumen af kreative afleveringer Bischoff står noteret for.

Især hans evne til at gå begge veje er en torn i siden på hans direkte modstander. Mod Randers bliver han sat op i nedenstående situation på siden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Her tøver hans direkte modstander med at gå tæt på ham, for Bischoff faker han trækker den dybt i banen med højrebenet, før end han med en let berøring med højre yderside lægger bolden op til et hurtigt indlæg.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Indlæg er dog et område, der kan forbedres. Bischoff har en tendens til at søge afslutninger frem for indlæg, og han rangerer stadig lavt på dette punkt. Det kan dog ændre sig, når han får Mileta Rajovic som en stærk targetspiller i boksen.

Bischoffs fremtid og defensive læring

Mens Clement Bischoff er fremragende offensiv, og har et stort mærkbart aftryk på dette punkt, så er der straks andre læringspunkter for den unge spiller, når det gælder spillet mod bolden.

Clement Bischoff har det med at blive for ivrig i de defensive dueller. Han træder hurtigt frem i banen, hvor han får efterladt ubeskyttet bagrum, fordi hans beslutninger sker ukoordineret med hans “makker” på yderstopperpositionen.

Når Bischoff træder frem for tidligt og bliver overspillet, som vi så i kampen mod FCK, ender det med at sætte Brøndbys bagkæde under pres. Dette er et læringspunkt for den unge spiller, der stadig mangler seniorminutter og erfaring som wingback.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bischoff skal også lære at lade være med at lade sig trække med ud af sin zone. I et eksempel nedenfor følger han med en modstander, der bevæger sig fra Bischoffs egen zone ind til Jacob Rasmussen (der helt fint dækker den zone).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Lyngbys wingback udnytter uopmærksomheden og kommer til en stor chance på indlægget.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Fremtiden som wingback

Clement Bischoff er fremragende offensivt. Stadig med læringspunkter (indlæggene!), men han er allerede nu så dominerende takket være den frihed han får som wingback - reelt fungerende wing i boldbesiddelsen.

Prisen for at spille Bischoff og få hans offensive kapital på banen er de defensive udfordringer. Det er læringspunkter den unge spiller skal have bygget på og udryddet fra sit spil.

Selvom han selv foretrækker en rolle som 10’er, ser pladsen som wingback ud til at være den perfekte løsning for både ham og Brøndby. Han får rigeligt med spilletid, kommer ofte i de samme positioner som en 10’er og er konstant involveret i en-mod-en situationer.

Clement Bischoff er en fremadstormende spiller fra Masterclass med masser af potentiale. Der er stadig aspekter af spillet, der skal finpudses, men hans fremtid ser lys ud!





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Er der en der vækker CV fra dybhavssøvnen, så vi kan få lagt yderligere 4 år på kontrakten?
    Det er NU den skal forlænges inden vinter og inden han bliver rykket op på 10eren og eksplodere.
    Med de stats og spidskompetencer har vi ham ikke i lang tid, hvis han lykkes på 10er positionen og kunne godt gå hen og blive vores dyreste salg nogensinde.
    2 enige
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        29 dage siden   

    • @Sorteslyngel

      Det bliver Jacob Ambæk om få år.
      1 enig

    Se 4 flere kommentarer
     
    • @Sorteslyngel Rolig der er længe til det bliver vinter

    Se 1 flere kommentarer

  • Folk prøver lidt at tale ham ned for hans manglende defensive aktioner, men fakta er, at han er en af årsagerne til at vi har været det mest chanceskabende hold i ligaen indtil videre og det må være tydeligt for enhver, at den teknik og det talent ikke er normalt for en superligaspiller på 18/19 år. Uden at overreagere selvfølgelig, så ender han helt sikkert i Barca om nogle år
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        29 dage siden   

    • @roligrolig

      Meget enig for ikke at glemme Sebastian som for mig har været vores bedste mand i denne sæson

  • Han virker rigtigt spændende. På kort sigt, er det fint nok, han spiller wingback. Men hvis JS, ser ham permanent på wingback. Så tror jeg vi mister ham. Hvis jeg var ham, havde Jeg havde ikke forlænget min aftale, hvis wingbacken er udsigten. Så er det bedre at udvikle sig et andet sted.

    Strukturen på holdet har heller ikke været god. Og det er til dels pga. Bischoff på wingbacken.

    Håber vi ser ham længere fremme på banen, i denne sæson
    3 enige · 1 god kommentar

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder