Foto: Teis Markfoged ©
BrøndbyXG: Offensiven trender ned
I den første af to BrøndbyXG-analyser kiggede vi igår på Brøndbys defensive evne gennem de første 23 runder, i dag er turen kommet til offensiven.
Offensiven
Brøndby placerer sig som det hold med den fjerde højeste chanceskabelse, her har Brøndby produceret 34 npXG fordelt over de 23 spillede kampe. Men kigger vi på den aktuelle formkurve og ser på den løbende udvikling henover de seneste 5 kampe rangerer Brøndby nede omkring den 5-6 højestproducerende offensiv.
Brøndby har i de første 23 runder...
- skabt 34 npXG
- scoret 40 np-mål
Når vi ser på tallene lagt sammen fortæller det os om det overordmede billede, men ikke om udviklingen henover sæsonen. Den vender vi tilbage til.
Er det så en overpræstation?
Ja, det er korrekt Brøndby HAR scoret mere end de statisk set kunne forvente ud fra det skabte grundlag. For at blive klogere på det bliver vi nødt til at se nærmere på sæsonens løbende præstationer for at finde ud af, hvornår der var en “overproduktion” af mål ud fra skabte chancer.
Sæsonstarten (igen), landsholds-Vallys og en brandvarm japaner
På grafikken nedenfor illustreres Brøndbys skabte npXG (den røde linje) henover sæsonen sammen med en tilsvarende linje for de faktisk scorede mål (den blå). Her handler det igen om at have de to linjer til at flugte så tæt med hinanden som muligt, især handler det om at se ens udvikling af kurverne og få en ensartethed. Jo mindre afvigelse mellem de to kurver desto mere stabil er præstationerne.
Der er i grove træk tre perioder gennem sæsonen, som er interessante at kigge nærmere på, for at få en ide om Brøndbys offensive præstationer:

- Indledningen på sæsonen var ikke god, men Brøndby scorede i denne periode “for meget”
- Sidst på efteråret dykkede offensiven igen efter en ellers flot periode, men i en del af denne periode markerede Brøndby sig alligevel ved igen at score “for meget” (tænk på et par af Vallys’ flotte mål, der ved “gentagelsestilfælde” ikke ville kunne forvente at gå i mål med samme hyppighed), hvilket især danner bund for nogle sejre, der statistisk set “mere lugtede” af uafgjorte
- De seneste kampe i 2024 har Brøndbys scoret over, hvad potentialet har “berettiget” til (tænk fx en situation som Sukukiz hovedstød mod Silkeborg, stående nærmest på baglinjen og du vil formentlig kunne forstå essensen)
Chanceproduktionen skal øges på den korte bane
Det kan lyde paradoksalt, når vi ser på resultaterne senest. Men objektivt set har Brøndbys offensiv trendet ned på det seneste. Beskuer vi kampene gennem en objektiv brille, så er det også tydeligt at se hvor “overproduktionen” af mål kommer via (igen fx 4 mål mod Silkeborg kunne godt have været det halve). Det betyder ikke at resultaterne er hverken ufortjente eller Brøndby har spillet eksplicit dårligt, blot at antallet af scorede mål ikke kan forventes at vare ved over tid med en tilsvarende produktion af xG (kan den så vare et slutspil ud? Længere statistiske flukes er set, så ja, om end jeg ville ikke satse på det).

Deltag i diskussionen
Brøndby85
Betalende bruger
7. april 2024
Brøndbys angribere synes at have en større effektivitet end forventet/gennemsnitligt.
Det gjorde sig også gældende i mesterskabssæsonen 2020/2021.
Måske vores drenge bare er rigtig dygtige.
Skønt at vi har så mange gode offensive spillere.
magnusck
Betalende bruger
7. april 2024
kasperpedersbaek
Administrator
7. april 2024
Giver det mening? Ellers må jeg lige prøve at uddybe det yderligere :)
magnusck
Betalende bruger
7. april 2024
kasperpedersbaek
Administrator
8. april 2024
Min tanke er at disse typer analyser bliver en fast bestanddel fremover, som et art temperaturtjek på tingenes tilstand.
PresPresPres 8. april 2024
Og ellers herfra bare en brøndbyånd samt opfordring til at du fortsætter med det gode arbejde. Det kunne være spændende hvis du lavede analyser der smnligner offensiver/defensiver over tid på tværs af topholdene (FCM, FCK og FCN), eller for den dags skyld også af bundholdene.
kasperpedersbaek
Administrator
9. april 2024
Og tak for de pæne ord. Det er sq fedt at der er nogle der gider læse med (og også give feedback)
---