Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kvinder: AGF tog første stik i pokalsemifinaler

 
Brøndby IFs kvinder tabte lørdag 2-1 i Aarhus og det var dermed AGF, der tog første stik i de to pokalsemifinaler.

    • Nanna Møller Karlsen
      27. april 2024 - Klokken 23:02
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    27. april 2024 - Klokken 23:02

Brøndby IFs kvinder kæmper med om mesterskabet, men er også med i den afgørende fase af pokalturneringen, hvor de naturligvis håber at kunne gøre sig gældende i finalen, når den skal spilles.

Lørdag eftermiddag skulle den første af to pokalsemifinaler mod AGF spilles, og her var det Ceres Park, der dannede rammen om opgøret. Brøndby IF havde flere gode muligheder i første halvleg, men fik ikke bolden over stregen. Det gjorde hjemmeholdet til gengæld efter 38 minutter, og derfor kunne AGF gå til pause med en snæver føring.

Cheftræner Per Nielsen benyttede en række indskiftninger i løbet af anden halvleg. Han satte blandt andre Agnete Nielsen på banen, og hun skulle få en afgørende rolle i kampen. Først udlignede hun til 1-1, da hun var hurtigst over en returbold.

Men ikke længe efter fik hun nedlagt en AGFer i feltet og hjemmeholdet fik straffespark. Tiffany Sornpao, der vogtede målet i denne pokalkamp, snuppede straffesparket, men returen havnede hos en AGF-spiller, som scorede.

Det fik Brøndby ikke svaret igen på, og derfor var det AGF, der snuppede første stik i duellen om en plads i pokalfinalen. Der spilles returkamp i Brøndby den 17. maj.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder