.jpg)
Foto: Teis Markfoged ©
Nyhedsanalyse: Kowalczyk rygtes retur til Polen
Det startede som rygter i polske presse, men to journalister citeres nu for at der er en spirende interesse fra to klubber i at hente Mateusz Kowalczyk retur til polsk fodbold.
Fire år i Brøndby og en hård begyndelse
Mateusz Kowalczyk skiftede til Brøndby forrige sommer, da han tiltrådte på en 4-årig kontrakt (udløb sommeren 2027) fra LK Lodz i hjemlandet på en transfersum i medierne angivet omkring 1,2 mio euro (ubekræftet).
Skiftet til dansk fodbold er det dog ikke, på den korte bane, blevet den store dans på roser for den unge midtbanespiller. Ingen startpladser, og mindre end en times fodbold for førsteholdet fordelt på 1 minut i ligaen og en halvleg i pokalen.
Det har enddog været svært for Kowalczyk så meget som bare at ramme kamptruppen, hvor hans sidste registrering er i februar måned (uden minutter på banen til følge). Det har med andre ord været en lang ørkenvandring for den unge polak i kampen for spilletid.
De polske rygter
Den 2. juni citerede en twitterprofil den polske sportsjournalist Szymon Janczyk for at de to polske klubber Raków Częstochowa og Pogoń Szczecin skulle være interesserede i at hente Mateusz Kowalczyk retur til Polen.
Fredag skriver Franciszek Matowicki, polsk tv-reporter, der dækker den bedste polske række, at Pogoń Szczecin nu skulle sætte ind på at hente Mateusz Kowalczyk til klubben.
Det skal noteres, at kilderne nævnt ovenfor ikke kan kan valideres. Dog kan det noteres, at der fra anden hånd er tilgået 3point.dk oplysninger om, at Kowalczyks tidligere klub LK Lodz skulle være interesseret i en lejeaftale med deres tidligere spiller. Men at Kowalczyk selv skulle have givet udtryk for et ønske om at fortsætte karriere uden for Polen - om det så var i Brøndby eller andet steds.
Perspektiverne for Kowalczyk, for Brøndby og det store billede
Kowalczyk har reelt ikke været i nærheden af minutter på banen for Brøndby. Selv kamptruppen har været en enhjørning for den unge midtbanespiller. Hans perspektiver på den korte bane henover sommerpausen kan næppe have ændret sig så voldsomt, så måtte det tænkes, at han havde været nærmere aktualitet i truppen i foråret.
For når Brøndbys udfordring i start 11eren netop har været en makker til Daniel Wass på midtbanen, hvor der har været prøvet flere forskellige løsninger uden den varige er fundet, og Kowalczyk stadig ikke har været tæt på minutter, så er det næppe her og nu han skal gøre sig forhåbninger om at de store ændringer sker.
Holdt op mod at den flere år yngre (og danske talent) Noah Nartey synes at være kørt i stilling på midtbanen som fremtidens mand, så tilføjer det endnu en hård dimension for Kowalczyks fremtid i Brøndby.
For Brøndby har heller ikke råd til at stå stille og se Kowalczyk an. At lade ham blive et år ældre for hver sæson, uden han er kommet nærmere aktualitet og spilletid for førsteholdet. Kowalczyk er fyldt 20 år i foråret 2024, og har endnu til gode at bide sig fast. Går der et år mere med at *se ham an* risikerer Brøndby at tiden løber fra dem. At de misser vinduet til det næste talent i rækken.
For Brøndby er der ikke meget perspektiv i at beholde ham i truppen til den kommende sæson. Det efterlader klubben med to løsninger til at håndtere Kowalczyks fodboldfremtid:
- Udlejning til (polsk?) fodbold med det håb, at han kan udvikle sig og enten blive en spiller for fremtiden i Brøndby eller en (bedre) transfer ud af klubben næste sommer
- Et øjeblikkeligt salg ud af Brøndby, skære fra og indse projektet Kowalczyk ikke har en fremtid i Brøndby
Det bør Brøndby, hvis det er muligt
Det var en uriaspost at blive hentet som 19-årigt (på vej mod 20) talent fra Polane til Brøndby. Måske er potentialet der til mere, men når Kowalczyk som 20-årig end ikke er i nærheden af spilletid, så burde Brøndby skære fra og sælge nu!
Ræsonnementet er som følger: Noah Nartey er på trapperne, hans vej skal ikke gøres længere eller mere besværlig, han er yngre og bør prioriteres før Kowalczyk. Samtidig er der også en række yngre midtbanespillere på vej fra Masterclass, deres vej skal heller ikke belægges med forhindringer af middelmådige polske midtbanespillere. Brøndby tog chancen med Kowalczyk, der ikke viste sig god nok, er blevet “for gammel” og er bedst tjent med at komme videre i karrieren.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
7. juni 2024
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
8. juni 2024
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
8. juni 2024
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
8. juni 2024
Afventer din årsagsanalyse - det bliver spændende læsning.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
8. juni 2024
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
8. juni 2024
Kramer
Betalende bruger
8. juni 2024
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
8. juni 2024
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
8. juni 2024
Sinbad
Betalende bruger
8. juni 2024
Jeg ville se on der ikke kunne findes en udlejning til ham i GFHs netværket - som med alle spillere - han skal spille for at udvikle sig
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
8. juni 2024
---
roligrolig 8. juni 2024