Benjamin Kold
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/17: Brøndby IF klasser bedre end Esbjerg fB

 
Der var klasseforskel på top og bund i U/17-Ligaen sent fredag eftermiddag. Brøndby IF vandt 7-0 over Esbjerg fB med seks forskellige målscorere.

    • Benjamin Kold
    • Steen Sørensen
      19. marts 2022 - Klokken 09:28
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    19. marts 2022 - Klokken 09:28

Sent fredag eftermiddag skulle nummer to i U/17-Ligaen, Brøndby IF, hjemme på bane 12 møde rækkens absolutte bundhold fra Esbjerg fB, og lad det være sagt med det samme: Der var klasseforskel på de to mandskaber.

Brøndby-træner Patrick Harboe - med en nær fortid hos fredagens modstanderklub - sendte dette mandskab på banen fra kampens start:

Noah Sømmergaard
Kean Tran - Lauge Gülstorff Pedersen - Ludwig Vraa-Jensen (A) - Lukas Larsen
Mikkel Durlev
Mathias Jensen - Mads Beyer
Noah Nartey
Clement Bischoff - Benjamin Kold

Som nævnt var der klasseforskel, og det endte med en storsejr på 7-0 til det blå/gule hjemmehold med målene fordelt på hele seks spillere. Benjamin Kold (billedet) blev eneste dobbelte målscorer.

Først scorede Mathias Jensen med en flad inderside på et indlæg fra venstre, og dernæst gjorde Benjamin Kold det til 2-0, da han fik både tid og plads til at vende i det lille felt og score sikkert efter gode driblinger af Clement Bischoff i højre side af straffesparksfeltet.

Umiddelbart pausefløjtet blev samme Bischoff sendt helt fri på en skarp stikning i dybden, og angeiberen var sikkerehden selv, da han sendte bolden mellem benene på den fremstormende Esbjerg-keeper og ind til pauseføring 3-0.

Ti minutter inde i anden halvleg gjorde Noah Nartey det til 4-0 ved at lægge bolden sikkert ind ved den fjerneste stolpe. Et hjørne i højre side endte hos Mikkel Durlev i venstre, som sndte bolden indover, hvor den blev headet ned for fødderne af Nartey.

Blot tre minutter senere sendte Mikkel Durlev et fladt drøn afsted fra omkring 20 meter til 5-0, og efter ydeligere fem minutter gjrode Mads Beyer det til 6-0, da han vendte godt rundt med bolden og hamrede den op i nettaget.

Endelig fik Benjamin Kold lov til at stå helt fri lige uden for det lille felt og kunne helt uhindret heade et indlæg ind til slutstillingen 7-0 et kvarter før tid. Flere af Brøndbys scoringer var resultat af høje generobringer med efterfølgende direkte spil.

De store cifre dækker ganske udmærket kampbilledet, hvor hjemmeholdet var mere eller mindre altdominerende, mens Esbjerg fB kun sporadisk var gæster på Brøndbys banehalvdel.

Alligevel kom gæsterne frem til et par halve muligheder samt en enkelt stor chance som reultat af sløseri fra værternes side. Den store chance faldt i anden halvleg første minut, hvor gæsternes Niclas Vestby pludselig var helt fri, men afslutningen blev nærmest en blød tilbagelægning til Brøndby-keeper Noah Sømmergaard.

Når Brøndby-spillerne bevarede koncentrationen og aggressiviteten var det kun et hold på banen. Det var en god holdindsats, der gav den store sejr, hvilket også afspejlede sig gode præstationer af samtlige spillere.

Anfører Ludwig Vraa-Jensen var en ægte forsvarsstyrmand, og Mikkel Durlev var generalen på den defensive midtbane.Begge backs - ikke mindst Kean Tran - arbejdede utrætteligt fremad banen, mens Benjamin Kold markedede sig som dobbelt målscorer. Endelig gjorde Adam Claridge Jensen et fornemt indhop i pausen og var med til at sætte mere tryk på i nanden halvleg.

Med sejren overtog Brøndby IF førstepladsen i U/17-Ligaen på en bedre målscore end FC København, som dog har to kampe i hånden. De blå/gules næste opgave er 1. april på udebane mod OB.

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF - Esbjerg fB 7-0 (3-0)

09. minut: 1-0; Mathias Jensen
29. minut: 2-0; Benjamin Kold
44. minut: 3-0; Clement Bischoff
46. minut: Adam Claridge Jensen IND / Clement Bischoff UD
54. minut: Gult kort til Adin Cehobasic (EfB)
55. minut: 4-0; Noah Nartey
58. minut: 5-0; Mikkel Durlev
59. minut: Gult kort til Magnus Nygaard Melstrup (EfB)
61. minut: Erem Øzkul IND / Lauge Gülstorff Pedersen UD
61. minut: Jonathan Agyekum IND / Mathias Jensen UD
63. minut: 6-0; Mads Beyer
67. minut: Waldemar Bjergfelt IND / Lukas Larsen UD
76. minut: 7-0; Benjamin Kold
81. minut: Gult kort til Oscar Bech (EfB)
82. minut: Gult kort til Frederik Brinch Møller (EfB)
89. minut: Gult kort til Simon Helt Løvgreen

Stillingen i U/17-Ligaen

Brøndby IF's resultater og kampprogram
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder