Jacob Ambæk
Foto: Freja Borne ©
NYHED

U/17: To kasser af Ambæk i 2-2-kamp mod FCM

 
Jacob Ambæk scorede to gange, da Brøndby IF U/17 lørdag spillede 2-2 mod FC Midtjylland.

    • Jacob Ambæk
    • Nanna Møller Karlsen
      20. november 2023 - Klokken 15:50
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    20. november 2023 - Klokken 15:50

MASTERCLASS-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere Masterclass? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget dækning af talenterne, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Der var ikke landskampspause for Brøndby IF U/17, som i den netop overståede weekend tørnede sammen med FC Midtjylland på bane 2 i Brøndby. Cheftræner Viktor Kynde havde valgt følgende startopstilling til kampen:

William Sonne-Schmidt
Danial Riaz - Oliver Sejer (U/19) - Raphael Canut (U/15) - Markus Petersen
Casper Svart
Magnus Søndergaard (U/19) - Jakob Wismann
André Escobar
Jacob Ambæk - Mathias Werther

Bænk: Ali Al-Najar, Sander Larsen, Alfred Klamer, Viggo Poulsen, Sebastian Rosenwanger og Alexander Bejer (GK)

Efter en god tur til Portugal med en international turnering under varmere himmelstrøg, var det atter tid til kamp i den hjemlige liga. Og Brøndby IF kom blæsende ud til opgøret. Efter bare fire minutters spil kunne Jacob Ambæk bringe hjemmeholdet foran med en virkelig flot scoring. Et hjørnespark blev slået over i det bagerste område af feltet, hvor topscoreren tog et par skridt tilbage, inden han flot helflugtede bolden over i det lange hjørne. Målet kan ses nederst i denne artikel.

Brøndby var fremragende i starten af kampen. De overfaldt gæsterne og sad fuldstændig på tingene. Der blev spillet med stor energi, intensitet og kvalitet i aktionerne. Escobar og Ambæk har et fremragende samarbejde oppe foran, hvilket de flere gange gav prøver på.

Halvvejs i første halvleg fordoblede Ambæk føringen. Han vristede bolden fra en FCM-spiller og scorede sikkert til 2-0 efterfølgende. Der var intet at indvende mod den føring, men FCM fik få minutter efter en livline, som gav dem tro på tingene. Sofus Johannesen reducerede til 2-1 og gæsterne var nu pludselig til stede i kampen og fik ædt sig ind i opgøret igen.

Begge hold havde yderligere et par muligheder inden pausen, men det blev ikke til flere scoringer i de første 45 minutter, så Brøndby gik til pause foran med et enkelt mål.

I anden halvleg blev kampen vendt på hovedet, og det var FCM, der kom klart bedst ud efter pausesnakken. De spillede sig til et par gode muligheder, hvor Sonne-Schmidt i målet diskede op med flere store redninger. Gæsterne fik fortjent udlignet med knap et kvarter igen på en omstilling.

Men så skiftede momentum igen, og Brøndby kunne have snuppet alle tre point til sidst i kampen, da Ambæk kom alene igennem, men sendte sin afslutning forbi mål. Det endte 2-2 og holdene skulle derfor sparke straffesparkskonkurrence om et ekstra point. Her var FCM skarpest og kunne trække sig ud af kampen med to point, mens Brøndby måtte nøjes med et enkelt.

Det var en underholdende kamp mellem to gode hold, som ville fremad banen. God reklame for dansk ungdomsfodbold med høj kvalitet på begge mandskaber.

For Brøndby er det værd at notere sig navnet Jacob Ambæk. Han har fået en helt vanvittig start på sæsonen for U/17-holdet, hvor han aktuelt står noteret for 16 mål i 11 kampe. Et af dem var en flot helflugter i lørdags mod FCM, og den kan du se her:

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF U/17 - FC Midtjylland U/17, 2-2 (2-1)

4. minut: 1-0; Jacob Ambæk
23. minut: 2-0; Jacob Ambæk
26. minut: Sofus Johannesen
57. minut: Markus Pedersen UD / Ali Al-Najar IND
65. minut: Jakob Wismann UD / Alfred Klamer IND
65. minut: Casper Svart UD / Sander Larsen IND
76. minut: 2-2; Sander Evjen-Brostrøm
83. minut: Mathias Werther UD / Viggo Poulsen IND
83. minut: Magnus Søndergaard UD / Sebastian Rosenwanger IND
90. minut: Gult kort til Oliver Sejer





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Ambæk er godt nok vild.

    Til sammenligning lavede Schwartau 13 mål på et halvt år som førsteårs U17 spiller. Han blev rykket op på U19 ved årsskiftet, og et halvt år senere startede han inde for Superligaholdet.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder