Christian Friedrich
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/19: Friedrich og Kvistgaarden-kasser sendte Brøndby videre i pokalen

 
Christian Friedrich scorede hattrick og Mathias Kvistgaarden nettede to gange, da Brøndby IFs U/19-hold onsdag aften vandt med 5-2 over HB Køge i pokalturneringen.

    • Christian Friedrich
    • Nanna Møller Karlsen
      19. maj 2021 - Klokken 18:45
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    19. maj 2021 - Klokken 18:45

Sen onsdag eftermiddag skulle Brøndby IF U/19 forsøge at spille sig i pokalsemifinalen, da de på udebane mødte HB Køge. Cheftræner Christian Sørensen stillede mig følgende 11 fra start:

Lucas Ziegler
Hjalte Andersen (U/17) - Alexander Vestergaard - Filip Andersen - Waldemar Kattrup
Solomon Opoku (U/17) - Marinus Løvgren Larsen - Laurids Brandt Andersen
Valdemar Kwasniak
Mathias Kvistgaarden - Christian Friedrich

Brøndby var favoritter inden kampen. De blå/gule frister en tilværelse i U/19 Ligaen, mens HB Køge er i den næstbedste række (Divisionen). Det var tydeligt i kampens første ti minutter, hvor Brøndby reelt afgjorde kampen. Den blev i hvert fald aldrig rigtig spændende, selvom HB Køge også kom på tavlen to gange.

Efter otte minutter spil svingede Kattrup med venstrebenet et perfekt slået hjørnespark ind i panden på Kvistgaarden, der majestætisk steg til vejrs og pandede Brøndby i front. To minutter senere fandt Solomon Opoku en velspillende Christian Friedrich, der gjorde det til 2-0.

Kvistgaarden kunne have sørget for en endnu større Brøndby-føring ved pausen, men det blev ved de to mål. I anden halvleg kom hjemmeholdet glimrende ud og fik presset Brøndby. De fik endnu mere overtag, da Opoku så gult og derfor måtte ud og køle af i ti minutter (der spilles efter SBU-regler i pokalturneriingen). Men de fik ikke omsat det overtag til mål.

Til gengæld viste Brøndby klassen i den anden ende. Opoku var knap kommet på banen igen efter sin udvisning, før han spillede Friedrich helt blank foran mål og angriberen scorede sikkert til 3-0.

Opoku, Kvistgaarden og Friedrich var dagens Brøndby-spillere. De var involveret i alt offensivt og var en konstant trussel for et til tider vaklende HB Køge-forsvar. Men hjemmeholdet fik pyntet på resultatet med en reducering og det var sådan set fortjent nok at de kom på tavlen, for de investerede meget i anden halvleg.

Brøndby var dog en klasse over og beviset var målet til 4-1. Kvistgaarden lobbede på Laudrup'sk manér bolden i dybden til Friedrich, der tog den to gange med brystet, inden han helflugtede den helt op i det ene målhjørne og fjernede spindelvævet. 

I kampens slutfase endte det med en nærmest venskabelig måludveksling, men det skal intet tage fra HB Køges næste reducering, som var virkelig flot. Bolden blev af Victor Fiala krøllet over i det lange målhjørne, og selvom Ziegler fik lappen på, kunne han ikke holde den ude af nettet.

Og så blev Kvistgaarden sendt afsted i den anden ende. Han kom helt fri med målmanden og selvom han tidligere i kampen havde brændt et par store chancer, så svigtede han ikke denne gang, men gjorde det til 5-2 til Brøndby. Det blev kampens resultat og de blå/gule er dermed klar til semifinalen i pokalturneringen.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      19. maj 2021   

  • Laurids Brandt Andersen er vel den eneste for 02, der kan have en mulighed for at få en u20 kontrakt ?
     
    • Philip
    • Philip
      Top gode
      Top enige
        19. maj 2021   

    • @Sinbad ja det er reelt kun ham og Kvistgaarden der har potentiale til førsteholdet fra 02 årgangen.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Er Singh skadet? Jeg har ikke set ham i opstillinger i noget tid og kan ikke finde noget information om ham.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Sinbad
    • Sinbad
      Betalende bruger
        19. maj 2021   

    • @Den røde tråd ja han har vist fået lavet noget ved knæet

    Se 1 flere kommentarer

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      19. maj 2021   

  • Dejligt at u19 holdet er begyndt at vinde lidt mere. Vores u19 hold spiller helt sikkert med i toppen næste år.
    1 enig · 1 god kommentar

---

  • Friedrich er det største angrebstalent i 20 år!

  • Hvor højt niveau har Kattrup? Nu har han været her lidt tid og venstrebacken er en vi altid har problemer med, så ville bare høre om han ser ud, som en der kan komme op og spille på førsteholdet indenfor de næste par år?
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @JFAbrøndby Magnus Ravn har siddet på venstrebacken det her halvår, så tror ikke Kattrup forlænges.

      Som jeg ser det, skal vi nok vente på Grosso fra U17, før vi får noget spændende op fra MC på venstrebacken.
      1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder