Foto: Teis Markfoged ©
Yousef Salech: Projektet er stærkt og der er lagt en super plan for mig
Brøndby IF kunne mandag eftermiddag præsentere den 19-årige angriber Yousef Salech som ny mand i klubben. Han skifter fra 2. divisionsklubben HIK, ligesom Jagvir Singh tidligere har taget samme tur.
Salech jubler over skiftet til de danske mestre og glæder sig over, at der er blevet lagt en god plan for ham i Brøndby.
- Det er et fantastisk skifte for mig. Jeg kommer til Danmarks største fodboldklub med Danmarks bedste fans og smukkeste stadion. Man kan ikke andet end at blive forelsket i den her klub, siger han.
- Jeg har valgt skiftet til Brøndby, fordi projektet er stærkt og der er blevet lagt en super plan for mig, som jeg virkelig tror på.
Salech har stadig alderen til at kunne spille U/19-fodbold, men han starter sammen med Superliga-truppen i pre-season.
- Lige nu er det ikke aftalt hvem jeg skal spille min første kamp for. Men jeg starter op med Superliga-truppen i morgen og er der den første periode. Og så må vi se, om jeg kan matche niveauet fra start. Ellers har jeg selvfølgelig muligheden for at spille U/19-kampe denne sæson, indtil jeg er fuld tilpasset til tempoet og niveauet.
Yousef Salech er angriber og vil beskrive sig selv således:
- Jeg vil beskrive mig selv som en ung, hårdtarbejdende angriber, som har en størrelse og fysik, som jeg bruger rigtig meget i mit spil. Jeg ejer enormt meget sult og jeg sulter efter at udvikle mig, score mål og vinde fodboldkampe her, slutter han.
FAKTA:
Fødselsdato: 17. januar 2002
Kontraktlængde: 30. juni 2024
Højde: 195 cm.
Vægt: 92 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): Angriber
Tidligere klub(ber): HIK
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
29. juni 2021
Jeg kan egentlig godt lide strategien, at købe billige ungdomsspillere som har vist det mest basale på seniorniveau - og ikke bare jagte de opreklamerede dyre supertalenter.
Der går mange supertalenter til et gennembrud og de fleste gennembrud er ikke supertalenterne. Ham her har i hvertfald fysikken med sig. Så må vi se, om det mentale kan bære de næste par års hårde arbejde og disciplin.
Sorteslyngel
Betalende bruger
29. juni 2021
Ved Anis' tilfælde er det jo gået meget godt. Hans værdi ligger pt nok i nærheden af 3-4 mill euro og hvis han for alvor slår igennem denne sæson, vil den nok komme op på 10+ mill euro som Tunesisk landholdsspiller, i den alder, med hans fysik og teknik. Specielt hvis han gør det godt i EL/CL.
Hvad har han kostet at købe fra AB?
Det samme gælder Jarvig, hold nu fast hvor virker han spændende.
Han skal bide sig fast på første holdet denne sæson, og jeg kunne faktisk godt se ham som fast starter til foråret hvis Hedlund bliver solgt til vinter.
Jeg tænker at CV har en plan for Pavlo, hvor Yousef Salech indgår.
Forventningen er vel at Pavlo er solgt om 1-2 sæsoner og her er aftageren.
Velkommen til Yousef Salech!
Faxes største fan 29. juni 2021
---
Haz
Betalende bruger
29. juni 2021
mimor 29. juni 2021
Det kan Anis bestemt ikke, tror han er Superligaens langsomste spiller
Sorteslyngel
Betalende bruger
30. juni 2021
Jeg håber bestemt på vi ser samme udvikling hos Yousef Salech som med Anis. Det ville glæde mig!