Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Alves: Vi var bedst på omstillingerne

 
Frederik Alves blev bragt på banen midtvejs i anden halvleg, da han erstattet Kevin Tshiembe. For Alves handlede minutterne på banen om at krige den hjem fortalte han 3point.dk i mixed zone efter kampen.

    • Kasper Pedersbæk
      7. maj 2023 - Klokken 23:27
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    7. maj 2023 - Klokken 23:27

Kampuret havde rundet en times tid, da Frederik Alves blev bragt fra bænken til banen i opgøret mod Randers FC. Alves erstattede Kevin Tshiembe i Brøndbys tremandsbagkæde yderst til højre - en udskiftning som Alves kunne berette om årsagen til:

- Det var ikke planlagt jeg skulle på banen, men Kevin (Tshiembe) havde lidt med akillessenen. Ikke en skade, bare lidt gener.

For Alves handlede minutterne på banen mest af alt om at krige de tre point hjem, det lagde han ikke skjul på, da 3point.dk spurgte ham om hans opgave i tiden på banen:

- Det var en kamp, hvor jeg skulle ind og være med til at forsvare sejren hjem. Det handlede om at hjælpe holdet til de tre point.

De hidtidige minutter på banen for Alves i 2023 har været i en duo af stoppere, men mod Randers var det et tremandsforsvar han blev skiftet ind til i en rolle til højre for Rasmus Lauritsen. Om den nye formation fortalte Alves:

- Lige da jeg kom til klubben, da Niels Frederiksen var træner, kørte vi også med tremandsforsvaret, så det var noget jeg havde prøvet før. Jeg kan godt lide at ligge ude til højre og drive bolden frem. Jeg kan godt lide at have bolden for fødderne.

Tremandsforsvaret - og kampen - var en mission accomplished for de blågule, da Brøndby kunne trække sejren og dermed de tre point med hjem til Vestegnen. Det skete i en kamp, hvor skarpheden på toppen gjorde forskellen, og ikke mindst i specifikke situationer i kampen. Fra Alves synspunkt var der nemlig særligt et element, hvor Brøndby havde været dygtigst:

- Jeg synes vi var bedst på omstillingerne i dag, vi var gode foran målet. De kommer også til chancer, men vi udnytter vores bedst.

Frederik Alves blev skiftet ind efter 62 minutter, da Brøndby søndag eftermiddag på udebane tog 3 point med hjem fra Kronjylland, hvor Randers var værter for dagens Superligakamp.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      8. maj 2023   

  • “[..] forsvare sejren hjem“. Til kommenteringen sagde Jesper Sørensen, “at angribe sejren hjem og score det næste mål”.
    2 enige

  • mp80
  • mp80   8. maj 2023   

  • JS er ikke den rette, det samme gælder CV. Truppen burde gennemgå en stor forandring, da man uden problem kan finde 10 spillere, der ikke har niveauet og bør sendes videre.

    JS famler i blinde og situationen minder utrolig meget om den under NF, man siger ét men gør det modsatte.
    1 god kommentar
     
    • @mp80 - så vi er på vej mod mesterskabet i næste sæson?

  • Emneskifte:
    Mon Blas har lært engelsk? Ser ud til, at han og Alves hyggesludrer på bænken
     
    • @Anton Dværg Alves kan spansk, mener jeg at huske.

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder