Foto: Freja Borne ©
NYHED

Kvinder: Brøndby IF er klar til pokalsemifinale

 
Brøndby IFs kvinder åbnede lørdag eftermiddag forårssæsonen med en 2-0-sejr i Kolding, så de nu er klar til semifinalerne i pokalturneringen.

    • Nanna Møller Karlsen
      10. marts 2024 - Klokken 11:23
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    10. marts 2024 - Klokken 11:23

Brøndby IFs kvinder spillede lørdag eftermiddag forårets første kamp, da de på udebane mødte Kolding IF i pokalkvartfinalen.

I kampens indledning stod der Brøndby på det meste. Frem til det 25. minut havde Kolding kun få gange været oppe på Brøndbys banehalvdel, ellers havde Brøndby rigeligt med mugligheder til at komme foran.

Efter 33 minutter lykkedes det Brøndby at score. Kristin Ánardottir kom fri med bolden ude på højresiden af feltet og slog et indlæg, der kom til bagerste stolpe og her kom Linnea Borbye helt fri til chance med et hovedstød, som hun satte flot i kassen.

Kort efter opstod der en situation, hvor en Kolding-spiller skubbede Hafrun Halldorsdottir, så hun røg ind i banden tæt på banen. Dommeren vurderede det til at være en tackling med unødig stor kraft og viste Kolding-spilleren det røde kort. Halldorsdottir kom ikke slemt til skade og kunne spille kampen til ende.

Anden halvleg startede med samme dominans til Brøndby, som første halvleg sluttede med. Kolding med en spiller i undertal stod dog defensivt godt, og der gik hele 25 minutter af anden halvleg, før det lykkedes Brøndby at få scoret igen. Cecilie Buchberg kom til bolden på kanten af det lille felt og bankede bolden i det lange hjørne bag en chanceløs Kolding-keeper.

Efter 2-0-målet stillede Brøndby sig lidt længere ned og lod hjemmeholdet tage initiativet. Brøndby forsøgte med enkelte angreb at gøre det til 3-0, men formåede ikke at få bolden prikket ind trods en trippel-chance mod slutningen af kampen. Kolding formåede ikke at vise tænder, og derfor fik Brøndby en relativt let dag på kontoret.

Kampen endte med en 2-0-sejr til Brøndby og de medrejsende og lokale Brøndby-fans kunne derfor fejre et sikkert avancement til semifinalerne i Gjensidige Kvindepokalen. Mandag klokken 10.00 trækkes der lod blandt de fire semifinalister om, hvem der skal møde hvem. Brøndbys mulige modstandere i semifinalen er AGF, FC Nordsjælland og Næstved HG. 

På søndag tager Brøndby igen til Kolding - denne gang for at spille forårets første ligakamp. Du kan høre mere om nedtakt og optakt i den kommende uges BrøndbyLyd Women, hvor panelet analyserer pokalkampen og ser frem mod forårspremieren i Gjensidige Kvindeligaen.

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • BrianV
  • BrianV
    Betalende bruger
      10. marts 2024   

  • Godt gået! :) Fokus på ligaen og pokalen.
    1 enig
     
    • Mixt
    • Mixt   10. marts 2024   

    • @BrianV Med respekt for de andre hold, er vejen til pokalsejren blevet lidt kortere, når hverken HB Køge eller Hjørring er tilbage i puljen.
      1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder