Anis Slimane
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Slimane og Bruus sikrede Brøndby god start på foråret

 
Søndag eftermiddag åbnede Brøndby ballet med et opgør på udebane mod FCN, da det i Farum blev til en 2-0 sejr mod nordsjællænderne. Det var samtidig den første kamp for de blågule uden topscorer Mikael Uhre, hvilket blev løst med en startende frontduo bestående af Marko Divkovic og nyindkøbet Carl Björk. Ligesom ligeledes nyindkøbte Joe Bell indtog en plads på den centrale midtbane som erstatning for Frendrup efter sidstnævntes skifte til italiensk fodbold og Genoa.

    • Anis Slimane
    • Kasper Pedersbæk
      20. februar 2022 - Klokken 17:52
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    20. februar 2022 - Klokken 17:52

Da opgøret mod FCN blev fløjtet igang var det de første minutter Brøndby spillede i forårets omgang af Superligaen. Startopstillingen var uden både Uhre og Frendrup efter deres vintertransfers til henholdsvis amerikansk og italiensk fodbold, og der blev derfor uddelt to debuter i form af Joe Bell og Carl Björk for de blågule.

Brøndby startede kampen med et meget aggressivt pres, når hjemmeholdet var i boldbesiddelse, hvor de blågule rigtig gerne ville højt i presset og forcere nordsjællænderne til forhastede beslutninger og deraf boldtab.

Omvendt forsøgte FCN at ramme Brøndby på angrebsspil ned langs siderne for at få Brøndbys stoppere ud at løbe i direkte dueller med hjemmeholdets kantangribere.

Skismet for kampen blev derfor med FCN i mest boldbesiddelse i et forsøg på at bygge spillet op og få flyttet Brøndby, mens gæsterne omvendt forsøgte sig med det hurtige direkte pasningsspil. Ingen af holdene lykkedes dog i de første 45 minutter med at få skabt de helt store åbne chancer. Mest farlige blev Brøndby med nogle gode aktioner fra venstre wingback Kevin Mensah, der med flere fine raids frem i banen forcerede hjemmeholdets defensiv til at gå i et pres der åbnede bagrummet.

Største mulighed for Brøndby var dog en der aldrig blev dømt. Med rette kan Marko Divkovic undre sig lidt over, hvordan dommer Jens Maae ikke dømte straffespark, da Marxen klodset snublede ind i kroaten og fejede både bold og mand af banen.

Hjemmeholdet fra FCN fik offensivt mest kommet i nogle lige ved og næsten situationer, hvor især Rosted blev udfordret i dueller af fremadstormende Oliver Villadsen, mens nyindkøbet Nygreen i stedet trak ind i banen. Det kostede også mod slutningen af første halvleg et gult kort til nordmanden, da han kom på bagkant i en direkte omstillingsduel - som dog meget symptomatisk i øvrigt endte i en næsten lige ved situation for hjemmeholdet.

Der var som altid et højt tempo på banen, når opgøret står mellem FCN og Brøndby i Farum, hvorfor pausen syntes tiltrængt for begge hold - en mulighed for at få talt taktikken igennem og få varmen efter 45 minutters sneboldskamp i Farum.

Skabet sat på plads

Fra anden halvlegs start blev skabet sat på plads af gæsterne fra Vestegnen. Presset var stadig aggressivt, og i modsætning til første halvleg blev det sværere og sværere for hjemmeholdet at spille sig frem til banens sidste tredjedel.

Der skulle heller ikke gå mange minutter før end de blågule havde skabt den første af flere chancer, da debutanten Carl Björk var få meter fik headet et rigtig godt Bruus indlæg over mål. Samme Björk stod også bag endnu en chance, da Brøndby over flere omgange tæt under mål havde chancen for at åbne målstatistikken i opgøret.

Med salget af Uhre skulle målene fordeles ud på andre, og i eftermiddagens opgør mod FCN tog wingbackerne teten. For et drive frem af banen i venstre af Kevin Mensah resulterede i en fremspilning til Carl Björk i feltet. Her modtog svenskeren bolden, og lagde den af til en fremadstormende Kevin Mensah. Hans afslutning blev til en veltimet afslutning til Sliamane, der også var søgt i feltet, og flot firsttimede bolden i nettet bag en prisgivet Andreas Hansen i FCN-målet.

Herfra og kampen ud stod der Brøndby skrevet med store fede versaler på kampen. FCN blev begrænset til en tæt på ikke-eksisterende offensiv trussel, og offensivt kom Brøndby frem til det nødvendige. Måltotalen blev også fordoblet med Andreas Bruus's scoring til 2-0. Igen spillede Carl Björk en rolle i opspillet, da han tog duellen med Kian Hansen på en fremspilning - Slimane var fulgt trop, samlede bolden op og fik med en timet aflevering spillet Bruus fri i dybden. Herfra gik det direkte mod mål, og wingbacken fordoblede både Brøndbys mål i kampen og sin egen total for sæsonen, da han kanonerede bolden i kassen.

FCN forsøgte og forsøgte, men blev decideret most af en blågul midtbane, som, havde det været en episode i folkeskolens frikvarter, ville få en solid eftersidning for en gedigen gang mobning af FCNs hold. Hjemmeholdet blev ganske enkelt most, og det blev ved megen boldflytteri og knap så mange chancer.

Brøndby kunne derfor drage fra Farum med tre point i bagagen bakket op med en solid præstation, der ikke efterlod tvivl om hvem der gav sig selv de bedste muligheder for tre point.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Lækker sejr. Første halvleg var en sløj omgang fra begge hold. Anden halvleg moser vi dem fuldstændig, hvor er det lækkert.

    Mensah klart MOM. Fuldstændig komplet kamp af ham, fedt at se!

    Ligeså usynlig Anis var i første halvleg, ligeså dominerende var han i anden. Fedt med mål og assist fra ham, lad det endelig fortsætte.

    Björk skulle have scoret, men jeg hæfter mig ved, at han har tredjesidst fod på begge mål. I sær ved 1-0 er det fremragende det han udfører.

    Joe Bell spiller en fin kamp, tager temperaturen godt på den efter lidt fejl i første halvleg. Ham tror jeg vi kommer til at nyde godt af!

    Fed start på sæsonen! Stærkt drenge!

    16 enige
     
    • @RommeTilPhiriOgSå Helt enig med Mensah. Håber at han kan følge den præstation op. MOM - det havde jeg ikke set komme

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      20. februar 2022   

  • Sådan 7 superliga sejr i træk !! Er rekorden ikke 10 kampe?

    Sikke en kamp af Mensah, Bruss, Maxsø og Slimane. Forsætter Bruss på samme niveau som i dag, så bliver han solgt til sommer. Med lidt mere held scorer han 2 mål og laver en assists, wow.

    Ærgerligt Bjork ikke får scoret, han skylder i hvert fald en. Der er meget Uhre i hans første sæson i Brøndby over ham. Så må vi se om han bliver en bedre afslutter.
    12 enige · 4 god kommentar
     
    • Knop
    • Knop   20. februar 2022   

    • @Philip vores rekord er 12 sejre i træk i 97/98 sæsonen. Ellers 100 procent enig i dit indlæg
      1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   20. februar 2022   

  • Fantastisk kamp, en af de bedre fra BIF’a meget længe. Hold da kæft vores wingbacks var gode, dejlig offensive og udfordrende - en fornøjelse at se på, meget bedre boldomgang uden alt for mange dumme boldtab, og et presspil jeg ikke har set i lange tider, det tegner sgu godt må jeg sige, og så vandt vi en kamp med mere end et mål - what’s not to like !
    12 enige · 5 god kommentar

---

  • Nuky
  • Nuky   20. februar 2022   

  • Så lige karakterer fra BT - 3 til Mensah. Det er vidst en speciel slags hate på ham :(
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        20. februar 2022   

    • @Nuky Og de giver Björk 2!! Helt sort...
      Mensah klart Mom!
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Sunderland
  • Sunderland
    Top debattør
      20. februar 2022   

  • Bruus MoM. Han var fremragende, med gode indlæg krydret med en kasse. Dog var sejren på en noget billig baggrund, Nordsjælland var godt nok dårlige og et hold der må kæmpe om nedrykning i år. Vores defensiv var fremragende og der venter mange clean sheets til os. Offensivt skal Bjørk være skarpere, men så det dejligt vi har Slimane og ikke mindst Bruus....
    2 enige

  • mp80
  • mp80   20. februar 2022   

  • En god hold sejr og flot kamp af begge wingbacks, vigtigt med en sikker sejr og holde fast i muligheden for at komme i Europa igen.
    2 enige

---

  • Ekstremt flot taktisk kamp af os. Vi spillede mere eller mindre 3-4-3, og lukkede totalt ned for FCN, og fik samtidig skabt det der skal til i den anden ende. I perioder flot spil med bolden også. Det klæder virkelig holdets udtryk med de fremskudte wingbacks.

    Mensah spillede sin bedste kamp for os jeg kan huske, nogensinde. Men man må også fremhæve Maxsø og ikke mindst en usvigelig sikker Hermansen i kassen. Vi spillede på en våd plastikbane, men han var totalt sikker hver gang.
    4 enige · 3 god kommentar

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      20. februar 2022   

  • Vores defensive bolværk med Hermansen og de bagerste er intakt!

    Midtbanen ser lovende ud, for tidligt at dømme Bell, Slimane danser stadig lidt på en knivsæg, lige dele rigtigt godt og lidt mindre godt, men stærk 2. halvleg i dag!

    Björk virker som en klog og boldstærk spiller, der med lidt held havde scoret i dag, Divkovic var også god i dag, ligner lidt mere en måltyv som type!

    Og vores wingbacks var virkelig outstanding i dag, må være en af de bedste kampe hvis man ser på wingbacks som samlet!

    Glæder mig allerede til næste kamp..!
    6 enige

  • stærkt spillet Brøndby ser godt ud glæder mig til hjemmekampen næste uge, jyderne skal have en på lampen!
    1 enig

---

  • Fornøjelse at se hvordan NF og staben for sat vores taktik op. Frem med begge WB så de bliver nærmest W og dermed spilbare for en Slimane som i den grad shinede. Er sikker på at det skyldes at han hele tiden har spilmuligheder og ikke som før vinterpausen, hvor vi gik meget direkte på mål og dermed nåede der næsten aldrig folk med frem til at supportere angriberne og vores offensive midtbane.
    Denne form for angrebsspil er selvfølgelig blevet noget sværere efter afgangen af Uhre og det ligner at vi spiller meget mere bredt nu. Både vores 2 angribere men også vores 2 midtbanespillere går oftest meget bredt i banen for at skabe overtal og det giver plads i modsatte side, hvor der kommer indlæg. I dag især til Carl, som oftest var den af de 2 forreste der lå længst fremme.
    Synes også jeg bemærkede at Bruus og Mensah vekslede lidt med hvem der gik med frem. Så når vi byggede op nedefra i eks venstre, trak Bruus helt frem i højre og agerede højre wing. En ting som jeg ved jeg har skrevet herinde om tidligere kunne være en mulighed, da vi jo har og har haft længe 2 sindsygt dygtige 6'ere, som sagtens kan dække af defensivt hvis vi mister bolden.
    Men når vi spiller offensivt på siderne, giver man naturligvis afkald på rummene ude på vores kanter bagude og det er også her FCN kommer igennem flere gange. Det skal vi være opmærksomme på når vi møder bedre hold, som også spiller med 2 brede kanter i en en 4-3-3.
    Til slut er der vel bare og rose de nye for deres debut. Ikke sindssygt, men trods alt lovende. Jeg var især glad for Carl som jeg synes bevæger sig rigtigt godt og som virker som en rigtig god opspils station. Giv lige de 3 forreste nogle flere kampe sammen, så kunne det godt blive rigtigt giftigt.
    3 enige · 3 god kommentar

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      20. februar 2022   

  • Vi fans er sgu sjove. Midt i transfervinduet var der rigtig mange der brokkede sig over alle de afgange der havde været. Vi solgt alt hvad der havde værdi. Og jeg har sågar set én skrive, hvad vi mon kunne får for Niels Frederiksen. (Som en joke, I know.)
    Nu har vi vundet én kamp og jeg ser allerede folk som mener at både Bruus og Mensah kan sælges til sommer, hvis de fortsætter niveauet fra idag.

    Så for en måned siden, var folk sure over, at vi solgte spillere. Nu kan folk slet ikke vente på at cashe ind på gode salgsemner.

    Jeg elsker fodbold. Og jeg elsker når mit hold vinder.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @Jensen
      Jeg håber nu altid på at vi beholder så mange som muligt. Hørte Bischoff sagde at vi havde det bedste koncept målt på kontinuerligtet og det er jeg tilbøjelig til at give ham ret i. Måske skarpt forfulgt af Randers som også har set godt ud længe. Tror det er noget af det vigtigste i en udviklingsliga som vores, hvor vi ved at de bedste bliver plukket. Ja der bliver brok når det sker, men sådan er det jo bare. Jeg er personligt ikke overrasket over de salg vi har gjort det sidste halve år.
      Note til det er at jeg tror, at vores køb af spillerkøb på ca 23 år passer perfekt, da de dels er mere udviklet og mere stabile end de 17-18 årige (Set over en bred kam), som hvis de performer hurtigt er videre.
      1 enig

  • Turbo
  • Turbo   20. februar 2022   

  • Mensah var best idag. Men blev gladest for at se en målmand med den sikker i alt hvad han lavede. Selv om han ikke havde de vilde at lave så var han bare 100 %klar.
    Den udebane dragt er squ lækker. Jeg er vild med den

---

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      21. februar 2022   

  • Der er flere sjove aspekter i denne kamp.
    1. Jeg havde afskrevet begge wingbacks og råbt på forstærkning der, også går de begge 2 ud og spiller en kanon kamp, de er sq svære at blive kloge på.
    2. Vi styre fuldstændigt på en defensiv måde FCN har bolden men spiller bare lange bolde op meget Midtjysk.
    3. Rado er lidt sjov at se på når han erobre bolden han virker overrasket engang imellem at han får fat i den.
    4. Knap så sjovt for FCN men Flemming Pedersen har ødelagt det hold og burde snart stå med en fyreseddel i hånden, hvor er det sprudlende FCN spil som vi alle sammen frygter ?.
    Marxen er ikke en forstærkning hvis vi ser ud fra kampen igår.
    5. Rosted jeg ønske han bare engang imellem lossede bolden ind på modstanderen i stedet for at trille den ud over linjen.
    6. NF sidder og griner/hygger sig på en havestol i møgvejr, det er sq klasse.

  • Mensah-Bruus-Bell-Maxsø mine 4 stjerner. Dejlig bane. Ingen knolde.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder